Nematoderne, også kaldet rundorme, er mikroskopisk små. De søger selv rundt i jorden efter larverne af sørgemyggene. Når en larve er fundet, inficeres den af nematoder og dør. Den døde larve kan i nogle tilfælde fungere som et hylster hvori nematoderne kan opformere sig. Disse nematoder kan kun leve af insektlarver og skader dermed ikke planter.