Mellus-snyltehvepsen, der kun er 1 mm. lang, leveres i pupper pålimet et kort. I løbet af den første uge efter levering vil snyltehvepsene forlade de sorte pupper ved at gnave sig ud igennem et lille hul. Den udklækkede mellus-snyltehveps flyver herefter ud og leder efter larver af mellus. Når mellus-snyltehvepsen har fundet larverne, lægger den æg i disse (foto t.v.), og efter ca. 14. dage bliver disse larver sorte og dør. Senere vil der klække nye snyltehvepse af disse sorte pupper. Mellus-snyltehvepsen lægger kun æg i de sidste larvestadier, og slår altså ikke de voksne mellus ihjel. Disse kan leve op til 4 uger, og vil derfor flyve rundt og lægge æg selv om nyttedyrene er i gang. Det kan derfor være en fordel at behandle med insektsæbe inden snyltehvepsene sættes ud. Det kan være en stor fordel med flere udsætninger af mellus-snyltehvepse, så der altid er nyttedyr til stede i drivhuset. Gerne 2 udsætninger med en uges interval.